Funktionel grammatik: Struktur og orden? Eller fri og rummelig?

Behøver du at vælge? Det korte svar er nej – men det giver god mening at tage stilling til begge, så læs alligevel videre her.

Fordi, hvordan kan en ideel sprog- og grammatikundervisning se ud? Det er et rum med engagerede elever. De er nysgerrige på sproget, og de favner den viden, som læreren formidler. Eleverne kan omsætte deres nyerhvervede teori til en virkelig praksis. Og heldigvis udvikler det didaktiske felt sig hele tiden, så der løbende kommer ny inspiration til nye læringsformer- og metoder, og vi kommer nærmere et ideelt læringsrum.

Vi vil gerne bidrage til inspirationskilderne, og sætter her fokus på en nyere betragtning, når det kommer til grammatikundervisning. I denne todelt artikelserie får du en introduktion til funktionel grammatikundervisning. Funktionel grammatik benytter den traditionelle måde at lære grammatik på, og giver elever mulighed for at komme tættere på en virkelig skrivepraksis.

Her i første del af artikelserien får du en kort teoretisk baggrund for den funktionelle og traditionelle grammatikundervisning. Anden del er en eksklusiv artikel for vores nyhedsbrevslæsere, hvor du bliver klogere på, hvordan den funktionelle grammatikundervisning kan bidrage til læringen af grammatik og gøre læse- og skrivearbejdet mere inddragende og spændende.

Vil du sikre dig begge artikler? Så tilmeld dig nyhedsbrevet i bunden af artiklen.

Funktionel grammatik – en inddragende og spændende metode

De fleste af os husker nok en grammatikundervisning, som bestod af engangsmaterialer, repetitive opgaver og endeløst terpearbejde.

Men hvordan fæstner den viden sig? Kender du kommareglerne, nye som gamle? Sætter du altid korrekt nutids-r? Og har du helt styr på alle endelsesformerne?

Ikke nødvendigvis – og dette er endnu sværere, hvis man har bare de mindste læse- og skriveudfordringer. Derfor vil vi gerne sætte fokus på en anden måde at lære grammatik på. Funktionel grammatik forbinder nemlig den orden og struktur, de grammatiske regler naturligt er underlagt, sammen med en mere fri og rummelig tilgang. Samlet set gør det grammatikundervisning mere virkelighedsnær og ikke mindst sjovt at lære.

Det formelle og det funktionelle sprogsyn.

Sprogets opbygning

Sprog består af forskellige typer af byggeklodser, bl.a. fonetik, morfologi, syntaks, og semantik. Fonetik handler om de lyde, der er knyttet til hvert tegn (bl.a. bogstaver), og hvordan de enkelte lyde i sammensætning med de andre tegns lyde, giver én samlet lyd (ord). Morfologi handler om ordenes mindste betydningsbærende dele, det kan f.eks. være præfikser (foranstillede dele) og suffikser (efterstillede dele). Syntaks handler om, hvordan delene sammensættes og derved gøres til sætninger, hvor de semantiske byggeklodser handler om indholdet eller betydningen af f.eks. et ord eller en hel sætning.


Der findes (groft skrevet) to grundlæggende sprogsyn - det formelle og det funktionelle sprogsyn.

Ved det formelle sprogsyn er der fokus på strukturerne i sproget. Det betyder, at man i særdeleshed arbejder med de enkelte byggeklodser i sproget.
Inden for funktionelle sprogsyn er der fokus på, hvordan man med sproget skaber betydning i en kontekst. Her er man optaget af, hvordan valget af byggeklodserne har været med til at danne lige præcis den form, huset i sidste ende fik (Fibiger & Jørgensen, 2016). Det vil sige, at man i den funktionelle gren også har pragmatiske briller på og finder ud af, hvordan sproget ser ud i dets brug, og hvad der styrer det kommunikative forløb.

Modsætninger mødes og styrker hinanden

Funktionel grammatik udspringer fra et funktionelt sprogsyn, hvor grammatikundervisningen tager udgangspunkt i den sammenhæng, man i forvejen arbejder med – altså en kontekstbaseret grammatikundervisning.

Selvom det gør en forskel, om man som didaktiker er styret af det ene eller det andet sprogsyn, ift. om man praktiserer funktionel eller traditionel grammatikundervisning, så er den ”kraftige polarisering mellem de to sprogsyn en falsk modsætning” (Fibiger & Jørgensen, 2016, s. 15). Den ene kan nemlig ikke eksistere uden den anden.

For at kunne beskrive og forstå, hvordan en tekst fungerer (funktionelt), skal man sideløbende kunne forstå og beskrive sprogets struktur og dets mange forskelle (formelt).

 

Den funktionelle tilgang til grammatik handler dermed ikke om at adskille sig fra den formelle tilgang til grammatik. Det er en forudsætning. Men med det funktionelle sprogsyn forstås sproget som kommunikation, hvor ytringer og tekster har en hensigt og et formål, der er baseret på dens byggeklodser. Strukturen, hensigten og valgene former udtryk og forståelse (Fibiger & Jørgensen, 2016).

Den blandede tilgang gør grammatik til en lidt mere spiselig størrelse. Hvis vi kan se, hvad der sker med de grammatiske regler i en virkelig kontekst, f.eks. vores daglige skrivearbejde – så bliver det bare lettere at lære og forstå de enkelte regler. Det bliver tilmed også langt mere spændende, når vi kan se, hvorfor vi skriver, som vi gør – og hvilken betydning det har.

I anden del af artikelserien gå vi mere i dybden med, hvordan den funktionelle grammatikundervisning kan se ud.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du ikke går glip af anden del. Tilmeld dig her

Nyhedsbrevet udkommer cirka en gang om ugen, hvor du også bliver opdateret på nye funktioner i IntoWords, arrangementer, kurser og mere fagligt indhold.

 

Referencer:

2016, Fibiger, Johannes; Jørgensen, Martin.Tæt på literacy - Håndbog i læsning og skrivning. Hans Reitzels Forlag