Arbejdshukommelsen er selve forudsætningen for at lære ...
Læs dette uddrag fra bogen ’Vi træner arbejdshukommelsen’ af de to svenske psykologer Erik Truedsson og Stefan Strohmayer, der også er idemændene bag Hukommelsesleg Flex.
Arbejdshukommelsen er en grundlæggende kognitiv funktion, som er nødvendig for at gennemføre en række mentale aktiviteter – fx at læse, regne og løse problemer.
Ved hjælp af arbejdshukommelsen kan vi holde og bearbejde en begrænset mængde informationer i kort tid. Det handler altså groft sagt om at kunne beholde informationer i hovedet i kort tid (visuospatial og auditiv korttidshukommelse) og at kunne udføre de tilhørende handlinger (de eksekutive funktioner). Vi bruger arbejdshukommelsen, når vi skal huske et telefonnummer, eller når vi skal følge en instruktion.
Med en god arbejdshukommelse kan vi nemmere koncentrere os og håndtere distraktioner.
Arbejdshukommelsens udvikling
Arbejdshukommelsen udvikles mest i alderen 5 til 11 år:
- En fireårig har en relativt uudviklet arbejdshukommelse og kan i gennemsnit gengive omtrent tre tal, der er blevet læst op.
- En tolvårig kan i gennemsnit gengive cirka seks tal, altså dobbelt så mange.
- I alderen 11 til 15 år sker en noget mindre, men dog væsentlig udvikling af arbejdshukommelsen.
- En femtenårig nærmer sig en voksen, hvad angår arbejdshukommelseskapacitet og kan i gennemsnit huske cirka syv tal.
Man mener, at den øgede arbejdshukommelseskapacitet i løbet af barndommen beror på forbedrede basiskundskaber, som fx bearbejdningshastighed og kontrolleret opmærksomhed, men også på øget anvendelse af strategier som gentagelse og chunking.
Hos mennesket når arbejdshukommelseskapaciteten sin top, når vi er cirka 26 år og begynder ganske kort tid derefter langsomt at blive mindre. Det er dog først omkring 60 års alderen, at arbejdshukommelseskapaciteten bliver nævneværdigt dårligere. Der findes et antal teorier om, hvorfor arbejdshukommelsen bliver dårligere med alderen. En delforklaring, som man har kunnet identificere, er, at ældre ser ud til at have vanskeligere ved at forhindre irrelevant information fra langtidshukommelsen i at blive aktiveret, når de skal løse en arbejdshukommelseskrævende opgave. For de allerfleste bliver den lavere arbejdshukommelsesevne, som følger med alderen, ikke noget større problem, da man gennem livet lærer sig forskellige strategier, der betyder, at hukommelsen dog i de fleste tilfælde rækker. Eventuelle huller i arbejdshukommelsesevnen kan dog blive synlige og en hindring ved skift af miljø, da man så ikke kan anvende information fra langtidshukommelsen som støtte i samme udstrækning.
Forskning om arbejdshukommelsestræning
Forskningsresultater fra de seneste år peger på, at hjernens plasticitet, dvs. foranderlighed og tilpasningsevne, samt effekten af kognitiv træning er større, end man tidligere har troet. Det tidligere dominerende synspunkt hos de fleste forskere har været, at kognitiv træning kun fører til forbedrede evner for den specifikke opgave, man træner, og kun i den tid, man træner den specifikke opgave. I de seneste år er der dog flere forskellige typer af træning, der involverer arbejdshukommelsen, der har vist sig at have overføringsværdi, dvs. effekt på andre opgaver end de trænede. Efter arbejdshukommelsestræning har man eksempelvis set forbedringer omfattende problemløsningsevne og matematisk evne. Vedrørende langtidseffekterne af arbejdshukommelsestræning findes der fortsat relativt lidt udført forskning, selv om der er fundet effekter af træningen helt op til et og et halvt år efter afsluttet træning.
”Rigtig modstand”
I en randomiseret kontrolleret undersøgelse af Torkel Klingberg m.fl. fra Karolinska institutet (2005) blev der forsket i effekterne af arbejdshukommelsestræning for børn på 7-12 år med ADHD. Børn i både behandlings- og kontrolgruppe trænede ca. 40 minutter om dagen, 5 dage om ugen, i sammenlagt 5 uger. I behandlingsgruppen tilpassedes arbejdshukommelsesøvelsernes sværhedsgrad automatisk efter barnets præstation, mens kontrolgruppen gennemførte arbejdshukommelsesøvelserne med en konstant lav sværhedsgrad.
Undersøgelsen viste, at behandlingsgruppen forbedrede sine resultater signifikant, sammenlignet med kontrolgruppen, i test, der måler visuel og verbal arbejdshukommelse, feedback-hæmning samt problemløsningsevne. Et meget interessant fund i denne undersøgelse var, at man tydeligt kunne påvise betydningen af, at sværhedsgraden tilpasses, for at træningen skal have effekt. Vi kan, meget forenklet, sammenligne med træningen af vore muskler i kroppen. Hvis vi styrketræner med henblik på at få større biceps og blive stærkere i armene, er det ikke tilstrækkeligt, at vi anvender en maskine, der involverer biceps, og at vi gør det regelmæssigt. Der kræves også, at vi anvender korrekt vægt, og at vi successivt øger modstanden/vægten, hvis vi vil have, at musklerne skal fortsætte med at vokse.
”Rigtigt værktøj”
I en undersøgelse af Lisa Thorell m.fl. (2009) sammenlignede man inhibitionstræning (øvelser til at mindske impulsivitet), med arbejdshukommelsestræning for førskolebørn, der var 4-5 år. Inhibitionstræningen bestod af flere typer øvelser. I to af øvelserne var opgaven at give et svar på en bestemt type stimuli (frugter) og at afholde sig fra at give et svar, når andre typer stimuli som fx dyr blev præsenteret. I yderligere to øvelser var opgaven så hurtigt som muligt at give et svar, når en frugt blev vist, men ikke, hvis et stopsignal blev vist umiddelbart derefter. I den sidste øvelse vistes et antal pile på en række, og børnenes opgave var at trykke på den pil på tastaturet, der svarede til retningen på den pil, der blev præsenteret i midten. I begge grupperne tilpassedes sværhedsgraden på øvelserne efter børnenes præstation, og børnene trænede cirka lige længe. Resultaterne viste, at arbejdshukommelsestræning førte til forbedring i arbejdshukommelsestest (selv verbale, ikke trænede) samt på opmærksomhed. Der sås dog ingen forbedring som følge af inhibitionstræning. Hvis vi går tilbage til sammenligningen med, at vi styrketræner, så viste denne undersøgelse, at det ikke kun handler om at træne over en vis tid og med korrekt vægt, men at det også skal være med maskiner, der involverer de rigtige muskler, hvis vi vil have effekt.
”Tilstrækkeligt med tid”
En undersøgelse fra 2009, ledet af den schweiziske forsker Susanne Jaeggi, viste, at arbejdshukommelsestræning kan forbedre voksnes præstationer i intelligenstest. Af undersøgelsen fremgår det også, at deltagernes forbedringer i intelligenstest ser ud til at være dosisafhængige, dvs. at flere dages (19 dage) arbejdshukommelsestræning gav større forbedring på intelligenstest end få (8 dage). Hvis vi vender tilbage til sammenligningen med, at vi styrketræner endnu en gang, så viste denne undersøgelse, at det ikke kun handler om at anvende korrekt maskine og korrekt vægt, men at man også skulle træne tilstrækkeligt mange gange for at få et så godt resultat som muligt.
Virkning på læsefærdigheder
I en undersøgelse fra 2010 undersøgte Karin Dahlin virkningerne af arbejdshukommelsestræning hos børn med behov for særlig støtte i skolen. Børnene, der deltog i undersøgelsen var 9-12 år gamle og havde ud over behov for særlig støtte også opmærksomhedsvanskeligheder, enten diagnosticerede eller vurderet af lærer eller skolepsykolog. Børnene blev inddelt i to grupper – en passiv kontrolgruppe, som fik ekstra støtte, men ingen yderligere indsatser, og en forsøgsgruppe, der gennemførte fem ugers intensiv arbejdshukommelsestræning. Forsøgsgruppen blev testet tre gange (før træning, efter træning og 6-7 måneder efter træning) i kognitive færdigheder (bl.a. arbejdshukommelse) og i forskellige aspekter af læsefærdigheder.
Undersøgelsen viste, at arbejdshukommelsen blev styrket som følge af træningen, men også at børnene i træningsgruppen forbedrede deres resultater i test af læseforståelse. Læseforståelsen var bedre sammenlignet med kontrolgruppen både umiddelbart efter træningen og et halvt år senere. Det svarede til de hypoteser, der lå til grund for undersøgelser, hvor man gik ud fra, at en stærk arbejdshukommelse ville føre til øget læseforståelse.
I en undersøgelse, der blev publiceret 2011, undersøgte Sandra Loosli, Martin Buschkuel, Walter Perrig & Susanne Jaeggi virkningerne af arbejdshukommelsestræning på læsefærdigheder hos normalt udviklede børn. Alle børn, der deltog i undersøgelsen, gik i 3. eller 4. normalklasse og var mellem 9 og 11 år gamle. Deltagerne blev inddelt i en træningsgruppe, der gennemførte en intensiv periode med arbejdshukommelsestræning, og en passiv kontrolgruppe, der ikke gennemførte nogen træning. Samtlige børn blev testet for læsefærdigheder inden for 3-4 dage, før træningen begyndte, og 3-4 dage efter at træningen blev afsluttet. Tre forskellige læsefærdigheder blev testet: læsning af pseudoord, læsning af ord og læsning af sammenhængende tekst.
Resultaterne viste, at de børn, der gennemførte arbejdshukommelsestræningen, forbedrede deres resultater først og fremmest i læsning af ord og læsning af sammenhængende tekst sammenlignet med børnene i kontrolgruppen. Denne undersøgelse gav yderligere støtte til, at arbejdshukommelsestræning kan have en positiv indvirkning på forskellige aspekter af læsning.
Teksten er hentet fra bogen ’Vi træner arbejdshukommelsen’ af de to svenske psykologer Erik Truedsson og Stefan Strohmayer, der også er idemændene bag Hukommelsesleg Flex.