IntoWords ordbog

Med ordbogen i IntoWords kan du hurtigt søge og klikke dig frem til ord, deres bøjning og betydning – også selv om du ikke kan stave til ordet.

Ordbogen hjælper dig med oplæsning, skrivehjælp og klikbare genveje. Det gør det nemmere og hurtigere at slå ord op med ordbogen i IntoWords end med en almindelig digital ordbog.

Du kan også tilkøbe ordbøger på flere sprog eller med et særligt fagsprog.

 

Ordbøger på dansk og andre sprog
Ordbogen indeholder en dansk betydnings- og retskrivningsordbog, og du kan også få ordbøger til de europæiske hovedsprog – engelsk, tysk, fransk og spansk.

Slå ord op via ordlisten
Du skal blot markere eller klikke på et ord i din tekst eller ordliste for at slå ordet op. Du kan også få visuel støtte til at forstå ordet via en genvej til Google Billedsøgning, hvis du har IntoWords Cloud.

Læse- og skrivestøtte integreret i ordbogen
Du kan nemt bruge ordbogen, selv om du har udfordringer med læsningen og/eller stavningen, fordi ordbogen indeholder skrive- og læsestøtten fra IntoWords.

Træn ordforråd og sprogforståelse
Ordbogen kan bruges både alment og støttende til at styrke dit ordforråd og i arbejdet med retskrivning og grammatik. Er der ord i ordforklaringen, du ikke forstår, kan du klikke på dem og slå deres betydning op.

Al tekst læses op
Du kan få al tekst i ordbøgerne læst op. I de bilingvale ordbøger skifter oplæsningen mellem de to sprog, og derfor kan du både høre ordets udtale og få adgang til forklaringerne, selv om du er læseudfordret.

Ordbogen er med dig overalt
Ordbogen er integreret i IntoWords Cloud og Android, og du kan derfor bruge ordbogen fra alle versioner af IntoWords via din browser.

Du kan foretage tre gratis opslag pr. dag på intowordsordbog.dk