Case: Selvbilledet styrkes ved spejlingen i andre

I Skanderborg er det ikke blot et spørgsmål om at tilbyde værktøjer, men om at skabe en kultur, hvor ordblindhed ses som en del af det unikke, og hvor selvbilledet får næring gennem fællesskab og forståelse.

Selvbilledet styrkes ved spejlingen i andre, og i Skanderborg kommune er denne refleksive proces central. Gennem vigtige indsatser som OrdEkspressen og en dedikeret satsning på ordblindevenlig undervisning, viser Skanderborg vejen til ordblindevenlighed i hele kommunen. 

Kickstart en bevågenhed og skab opmærksomhed

Skanderborg kommune har været en del af projektet OrdEkspressen – Når ord giver mening, der var en ekstra ordblindeindsats med bevilling fra Egmont Fonden i skoleåret 2020/2021. Projektet anskuede ordblindeundervisning og indsatser på en helhedsorienteret måde med undervisning i læse- og skriveteknologi og arbejdede med elevernes personlige styrkeområder. Derfor fortsatte de projektet, inden for egne rammer, under navnet OrdEkspressen, der nu er et tilbud til skolerne for 6.-8. klasser.

OrdEkspressen er bare ét af de gode tiltag, som Skanderborg kommune arbejder med. De har desuden en lang række tiltag inden for skoleudvikling, herunder ordblindevenlig undervisning og kurser til skoler og lærere. Inge fortæller yderligere, at:

 I kommunen faciliterer vi flere typer netværk til forældre og unge samt øvrige intensive forløb. Vi har bl.a. fået del af undervisningsministeriets pulje til efteruddannelse af ordblindelærere, så der derved kan komme mere viden ud på skolerne. Et af disse forløb er en målrettet indsats til UCS10, som er et tilbud til ordblinde elever om ekstra støtte i 10. klasse, hvor der i år tilbydes muligheden for at gå i en af vores to ordblindeklasser. Ligeledes er der fra august i år (red. 2023) oprettet en ordblindeklasse på SCU HF”.

Det er med andre ord ikke kun de enkelte initiativer, men koordinerede og engagerede tiltag, der løfter Skanderborg kommunes ordblindeindsats.Ildsjæle som Inge sætter en høj standard og stærke målsætninger, når det kommer til ordblindevenligheden i kommunen.