Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul 🎄 og et godt nytår 🎉 og gør opmærksom på at vi holder lukket fra og med d. 23. december til og med d. 3. januar. Kontakt

10-Finger

Tastaturtræning med mening. Skriv med alle ti fingre og bliv en hurtig og effektiv skribent.

10-Finger er et nyt tastaturtræningsprogram med grundlæggende øvelser i tastaturtræning og opgaver, hvor du kan træne dine nye tastaturfærdigheder i et historieforløb.
Og læring skal være sjovt – derfor er der selvfølgelig også en spilportal, hvor du med tastaturet kan fange ord.

 

Hvad er ti-finger-metoden?

ti-finger-metoden omfatter teknikker, som hjælper med at forbedre skrivehastigheden, nøjagtigheden og den overordende effektivitet, når du skriver på et tastatur. Alle ti fingre har et fast sæt taster, de råder over, og som du lærer at bruge, uden at skulle se ned på tastaturet, mens du skriver. Dette giver tilmed mere præcis skrivning, samt behageligere og mere ergonomisk skrivestilling.

Her er tre fordele ved at bruge 10-Finger:

  • Hastighed
    • Ved at bruge ti-finger-metoden vil dine fingre tilegne sig ny muskelhukommelse, der gør, at du helt naturligt bliver hurtigere til at skrive med større præcision. 
  • Effektivitet
    • Da du ikke skal kigge ned på tastaturet, og se om du trykker på det rette bogstav, kan du nemmere koncentrere dig om indholdet af teksterne.
  • Ergonomi
    • Skriv hurtigt, uden at kigge på tastaturet - og få en bedre kropsholdning. Når du skriver med 10-Finger, får du derfor en bedre kropsholdning og mere afslappede håndled, som reducerer belastningsskader.

10-Finger – tastaturtræning med mening

I vores 10-Finger-program har vi samlet træning og læring på ét sted. Du kan starte træningsforløb, som gradvis bygger videre på de færdigheder, du tilegner dig. I sidste ende vil du være godt trænet i ti-finger-metoden. 

Der skal være mening i skrivearbejdet - og det skal være sjovt 
Den bedste måde at lære på er, hvis det, du arbejder med, giver mening. Derfor kan du i 10-Finger skrive et historieforløb, hvor du får arbejdet med dine nye tastaturevner, ved at skrive en hel historie For at det bliver ekstra sjovt at lære metoden, kan du også fange ord inde i spilportalen og afprøve tastaturtræningen gennem sjov og leg.

Hvordan bidrager 10-Finger i klasselokalet?

10-Finger er et godt redskab i læse- og skriveundervisningen. Alle ord og sætninger i programmet har et meningsbærende indhold, og bogstavlæringen på tastaturet er tilknyttet en kontekst. I begynderoplæringen anbefales det, at teksterne skal have en mening, men indholdet kan være enkelt. 

Det er muligt at vælge oplæsning af bogstavlyd, ord og sætninger. Det betyder, at de mange træningsøvelser har auditiv feedback, som understøtter læse- og skriveudviklingen sideløbende med tastaturtræningen.