Salling Group: Vi skal løfte alle medarbejderes fulde potentiale og forløse talentet

Hos Salling Group har indsatsen for at have en styrkebaseret tilgang til ordblindhed været et strategisk valg, som har hele ledelsens opbakning. Sammen med Vitec MV har Salling Group introduceret vores læse- og skriveplatform IntoWords som et værktøj, alle kan få tilbudt – og behovet er der, fortæller Louise Gade, der er Executive Vice President i Salling Group.

Der er stadig kæmpestore fordomme i virksomhederne og i samfundet i forhold til ordblinde – og det er helt forfejlet, mener Louise Gade.

”Ordblinde har opdyrket særlige kompetencer, netop fordi de er ordblinde og har kompenseret for det gennem livet. Internationale undersøgelser har vist, at ordblinde er dygtigere end gennemsnittet af befolkningen til kompleks problemløsning – dvs. det at kunne gennemskue mønstre og muligheder på tværs af en række forhold, de er dygtigere til relationer og til at kommunikere mundtligt. De er ofte også mere kreative og innovative end gennemsnittet. Alt sammen kompetencer, der er værdsat i retail,” fortæller Louise Gade.

Salling Group ønsker at skabe en kultur, hvor ordblindhed ikke er et problem, men en styrke, hvis medarbejderen har de rette hjælpemidler.

Hos Salling Group har vi sat målrettet ind ift. ordblindhed for at løfte hver enkelt medarbejders fulde potentiale. Alle mennesker skal have den nødvendige støtte til at udvikle sig. Som ordblind bruger du mere energi end dine kolleger på at læse og skrive, og det udmatter. Med IntoWords får medarbejderne løftet det pres
siger Louise Gade.

Salling Group har afholdt træningsseancer for deres ledere og oprettet en intern vidensportal med både fakta om ordblindhed og inspiration, så lederne kan være med til at drive en kultur, hvor medarbejderne som den naturligste ting i verden gives støtte til bedre læsning og skrivning og til at sætte fokus på medarbejdernes styrker.

”Lederne skal lære at spotte de medarbejdere, der har brug for hjælp, også hvis de ikke selv har modet endnu til at være åbne om deres vanskeligheder. For mange er stadig ikke åbne om deres læse- og skrivevanskeligheder,” fortæller Louise Gade.

Koncernen har lavet videoer med afsæt i de mange fordomme om ordblindhed: I videoerne står varehuschefer, mellemledere og management trainees frem og fortæller, at de er ordblinde, og hvad det har betydet for dem samt hvorfor det er vigtigt at være åben om sin ordblindhed. Indsatsen er højt prioriteret i Salling Group, der også har lavet et internt website som en fælles platform for alle, der er ordblinde eller vil vide mere, med videndeling, inspirationshistorier og guides til IntoWords.

”Vi har fået vildt god feedback, da vi meldte projektet ud,” lyder det begejstret fra Louise Gade. ”Ledere har skrevet til mig: Det er den bedste email, jeg har fået!
Andre har lavet opslag på sociale medier om det og ser det som en forløsning, at vi adresserer det på den her måde. ”Der er flere, der er kommet ind på mit kontor og har fortalt, at denne her kampagne gav dem skubbet til at blive testet for ordblindhed. Og at visheden har givet dem overskud og en stærkere selvfølelse. ’For nej, jeg er ikke tung i opfattelsen som jeg livet igennem har fået at vide, jeg er bare ordblind!’ Bevidstheden om det gør en kæmpe forskel, og det er endda inden, de får adgang til hjælpemidler.”

Louise Gade ser projektet som en forløsning af talent og energi: en stor medarbejdergruppe får nu endnu bedre trivsel, fordi de ikke længere skal overkompensere og Salling Group får forløst et endnu større talentpotentiale. Hun appellerer til åbenhed, men er selvfølgelig bevidst om, at det tager tid at aftabuisere ordblindhed.

”Vi skal tale om ordblindhed, som vi taler om alt muligt andet. Medarbejderne skal turde fortælle det og se, hvordan de kan få hjælp og støtte.”

Jeg har nedsat syn og har brug for en læsebrille. På samme måde handler ordblindhed jo grundlæggende om at have brug for en læsebrille i form af et IT hjælpeværktøj.

Teknologien kommer til hjælp

Det er en daglig arbejdsopgave at give medarbejderne bedre værktøjer til at læse og skrive – en opgave, der skal løses i huset. Det handler altså om at have en kultur, som er åben og inkluderende, og så handler det om at have de rigtige it-redskaber parat.

Der findes læse- og skriveredskaber, der giver den hjælp – som fx IntoWords.

IntoWords åbner en helt ny verden op for den kollega, der har kæmpet med at læse og skrive. Med ét kan medarbejderen læse og skrive på lige fod med sine kolleger: Hurtigt, sikkert og endda på flere forskellige sprog.

Vi har ikke bare købt IntoWords som redskab til medarbejderne, men vi har fået en partner, der virkelig brænder for det samme som os, nemlig at skabe en kulturel tranformationsproces. Vitec MV har leveret god sparring og træning til lederne på vores webinarer. Det har været godt at samarbejde med nogen, der virkelig kan og vil det her, så det bliver en styrke frem for et problem – så mennesker kan blomstre.
Louise Gade, Executive Vice president i Salling Group.